Djævelen, den gamle slange har altid forsøgt at tilrane sig verdensherredømmet. Det skete og sker til stadighed ved mange forskellige varianter af det gamle gyldne, men løgnagtige løfte: "I skal blive som Gud !" Alle der fæster lid til hans påstand om at han kender et sted, hvor gærdet er lavt, opdager at den anviste genvej ender blindt. Desværre kan der gå forfærdeligt lang tid, inden hans løgnagtighed og sande natur kan gennemskues. I sin tjeneste har han en hær af "nyttige idioter", som blåøjet tror på hans urealistiske påstande. De er særligt farlige, fordi de ikke "lyver". Da de ikke har undersøgt sagen til bunds, er de faktisk i god tro. De taler relativt sandt, for så vidt som de er forførte til at tro, at hans løfter er realistiske. Men kun djævelens endelige dom vil standse hans forsøg derpå.
Til dette formål har han brug for et folk, som tror på den åndelige verden uden at tro på den Levende Gud. Han fik sat lus i skindpelsen på menneskeheden efter syndefaldet i så kraftig grad, at Gud så sig nødsaget til at udrydde hele menneskeheden på nær otte personer for at få lidt bund i sagen. Men allerede kort tid efter syndfloden var djævelen igen på spil ud fra sit hovedkvarter i Babylon.
Hans smarte spil går ud på at lokke mennesket til at indsætte sig selv som gud. (Hvis i spiser af kundskabens træ, bliver I som Gud til at skelne godt fra ondt!) Når mennesket forkaster Guds bud og anordninger, mister det samtidigt evnen til at orientere sig i den åndelige verden. Det betyder, at Satan og hans hær kan bevæge sig ubemærket og elegant blandt mennesker. Mennesket lader han for det meste beholde sin illusion om at være herre, men i kraft af de fordele som usynligheden giver, er det djævelen som er den faktiske Herre på den faldne jord.
Nogle spørger, hvorfor Gud har givet Djævelen så megen magt på jorden. Svaret er, at det har Han ikke. Gud gav mennesket magt over jorden: Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!" *
Men Guds gaver er virkelige gaver - det vil sige, at når han har givet noget bort, så er der ingen snore i det. Da mennesket fik overgivet magten over den skabte verden, kunne det gøre med det, hvad det ville. Inklusive det idiotiske valg at overgive magten til Satan, som det faktisk skete.
Når djævelen har så megen magt på Jorden som han har i nutiden, skyldes det stadig, at han har narret mennesket til at give den fra sig. Djævelen er en løgner fra første færd, men undertiden taler han dog sandt som det sker i fristelsen i ørkenen: Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger og sagde til ham: "Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit." *
I modsætning til Jesus er magten overgivet til Djævelen. Jesus har fået magten givet af Gud - på Jorden fordi han er sandt menneske og i himlene fordi han er sand Gud: Og Jesus kom hen og talte til dem (sine elever) og sagde: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. *
I det gamle Babel søgte Satan for første gang at opbygge sit spejlbillede af Guds Rige. I en koalition mellem de frafaldne ånder og de fortabte mennesker, søgte han at skabe en verdensregering, som skulle samle hele Jordens befolkning under det samme antikristelige herredømme.
Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: "Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!" De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: "Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden." *
Målet var at nå himlen uden Guds hjælp og at gøre sig selv til Guder - skabe sig selv et navn. Det kunne kun lade sig gøre ved at holde resurserne samlede, hvorfor det var vigtigt med en verdens regering. Tiden var imidlertid ikke moden for denne plans gennemførelse, hvorfor Gud valgte en ganske humoristisk metode til at sabotere den på:
Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren: "Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden." Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden. *
De forskellige nationer er altså ikke noget, som er vokset frem af sig selv, men et led i Herrens plan for at forsinke antikristens totale verdensherredømme. Det er denne gamle babyloniske ambition, som humanisterne ønsker at føre ud i praksis med én verdens regering. Det er ganske morsomt, at se, i hvor høj grad denne sprogforvirring stadig er med til at sinke babelstårnets endelige opførelse. Babelstårnet er nemlig intet andet og mindre end den store skøges hovedkvarter og centrale database. Og selv om de fleste videnskabsmænd verden over taler engelsk eller latin, har de stadig udviklet deres egne dialekter og fagsprog, som gør det vanskeligt at anbringe al frugten fra kundskabens træ i et centralt lager. Men med data-netværkernes fremkomst nærmer tiden sig hastigt.
12. Vi finder det beklageligt, at menneskeheden er opsplittet af nationalistiske årsager. Vi har nået et vendepunkt i menneskehedens historie, hvor den bedste mulighed er at overskride grænserne for national suverænitet og stræbe efter opbygningen af et verdenssamfund, hvori alle dele af menneskehedens familie kan deltage. Således ser vi frem til udviklingen af et system af verdensomfattende love og en verdensorden, som hviler på en mellemfolkelig føderal regering. Denne vil anerkende kulturel pluralisme og variation. Den vil ikke udelukke stolthed over national oprindelse og bedrifter, ej heller behandlingen af regionale problemer på regional basis. Men menneskehedens fremskridt kan ikke længere opnås ved ensidig fokusering på en bestemt del af verden. Vestlig eller østlig, udviklet eller underudviklet. For første gang i menneskehedens historie kan ingen del af menneskeheden isoleres fra de andre. Den enkeltes fremtid er på en eller anden måde forbundet med alle andres.
Således bekræfter vi endnu en gang en beslutning om at opbygge et verdenssamfund samtidigt med , at vi indser, at dette stiller os overfor nogle vanskelige valg.*.
De mange pæne ord om frihed og lighed dækker over den samme gamle ambition, som opsteg i Satans hjerte fra første færd. At samle al magt på jorden i ét eneste satanisk hovedkvarter. Til dette formål er han for smart til at gå åbenlyst til værks. Han benytter sig af det velkendte begreb: useful idiots - nyttige idioter.
Udtrykker stammer fra den kommunistiske ideologi, hvor man hermed hentyder til de vestlige sympatisører og salon-kommunister, som hjalp med til at undergrave demokratiet ud fra idealistiske motiver. Ingen af dem gjorde sig helt klart, hvad deres femte kolonne virksomhed kunne medføre.
På samme måde anvender Dyret og den store skøge velmenende og oprigtige idealister til at gennemføre sit mesterstykke af forførelse og manipulation. Iblandt disse mange indenfor kirkerne, som ikke kender Gud personligt og derfor ønsker at slutte fred med de dæmoniske religioner. Men: "Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: "Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk." Derfor: "Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige." *
13. Dette verdenssamfund skal fraskrive sig at benytte vold og magt som udvej, til løsning af internationale uoverensstemmelser. Vi tror på en fredelig løsning af konflikter ved internationale domstole og ved udvikling af forhandlingens og kompromisets kunst. Krig er forældet. Det samme gælder anvendelsen af kernevåben og biologiske eller kemiske våben. Det er bydende nødvendigt for planeten at reducere militærudgifterne og anvende disse besparelser til fredelige formål til gavn for folkene.
Johannes skriver i sit første brev, at der allerede er fremtrådt mange antikrister. Det gælder endnu mere i vor tid: Hitler, Stalin, Mao, Pol Pot og mange, mange flere antikrister har trådt frem med voldelige forsøg på at vinde verdensherredømmet. Kære børn, det er den sidste time, og som I har hørt, at Antikrist skal komme, er der nu fremtrådt mange antikrister; deraf ved vi, at det er den sidste time. *
De fleste af de tidligere antikrister blev nedkæmpet, fordi de var for uslebne og åbenlyse i deres sataniske væsen. Den sidste og endelige antikrist skal først of fremmest vinde magten gennem forførelse og manipulation. Først når magten er sikret, viser han, hvem han virkelig er: Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage. Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt. Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal. Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666. *
Vi ser, at dette dyr ikke går frem med bål og brand, men lokker hele jorden (bortset fra de genfødte) til at tilbede det første dyr. Dernæst forfører det dem, der bor på jorden med overnaturlige tegn. Desværre er der mange - inklusive kristne, som falder på næsen for alt, hvad der er overnaturligt. Det skyldes, at man ikke gennem brugen har opøvet sine åndelige sanser i at skelne mellem godt og ondt. Men efter tegnene følger Mammons forførelse. Gennem indførelse af et universelt betalingssystem, opnås at alle mennesker bliver registrerede i et centralt datasystem, således at det totale kontrol-samfund opnås. Kun de genfødte og visse andre ekstremister vil nægte at indordne sig under dette system.
14. Verdenssamfundet er nødt til at indgå i en kooperativ planlægning omkring anvendelsen af de hastigt svindende resurser. Planeten Jorden må betragtes som et enkelt økosystem. Økologisk skade, rovdrift på resurser og overvældende befolkningstilvækst må bringes under kontrol efter mellemfolkelig overenskomst. Opdyrkelsen og bevarelsen af naturen er et moralsk spørgsmål; vi bør betragte os selv som en del af de kilder, der gør det muligt for os at leve i naturen. Vi må frigøre vores verden fra unødvendig forurening og affald, idet vi med ansvar bevarer og skaber værdier, både i naturen og i mennesker. Den samvittighedsløse rovdrift på naturressourcerne må ophøre.
Midt i denne samling af smukke intentioner, hvis ideologiske side vi som kristne godt kan tilslutte os, hører vi alligevel klangen af panteismen, back to nature og én verdensregering. Der er en stigende tendens til at tillægge jorden en selvstændig eksistens som væsen i skikkelse af den græske gudinde Gaia. Det er helt klart, at den måde mennesket hidtil har forvaltet den betroede jord på er helt forkastelig og heller ikke vinder bifald i Guds øjne. Det er det hensynsløse begær, som har været med til at gøre jorden til et dårligere og farligere sted at opholde sig i de senere år. Nogle panteistiske kredse tumler med drømme om at reducere jordens befolkning med over 80 % til maksimalt 1 milliard mennesker. Det skulle efter deres beregninger være, hvad jordens økologi kan bære i harmonisk "sameksistens". Disse beregninger er altid vildt underestimerede. Det gælder alle de forskellige former for dommedags-profetier ud fra økologiske forhold, hvad enten det er Ozon-laget, Isen ved polerne, drivhuseffekten eller "over"-befolkningen. Med en ligelig fordeling af goderne er der masser af plads til mange flere mennesker på Guds grønne jord. OG selv om menneskets miljø-misbrug er et alvorligt problem, som absolut skal standses, så er situationen ikke så kritisk og livstruende, som dommedagsprofeterne påstår. Det mest ulyksalige ved al denne opmærksomhed på de ydre miljø-svineri er, at man glemmer at rette blikket indad mod hjertet, hvor den største og dødeligste fare truer i form af synden.
15. Problemerne ved økonomisk vækst og udvikling kan ikke længere løses af en enkelt nation; de er af verdensomspændende art. *Vi får her endnu en af de mange subtile understregninger af, at vi er nødt til at have en verdensregering. Som et gammelt ord siger: Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Vi mistænker ikke humanisterne for ikke at være både sandfærdige og oprigtige i deres tro. Men desværre hviler deres tro på en meget stor fejltagelse. De erkender ikke, at de er viljeløse redskaber i hænderne på dæmoniske kræfter, som de hverken kan høre eller se. Af gode grunde, idet de ikke har modtaget øren at høre med eller øjne at se med, når det gælder den åndelige verden.
Det er de udviklede landes moralske pligt - gennem en international myndighed til sikring af menneskerettighederne - at tilvejebringe massive tekniske, landbrugsmæssige, medicinske og økonomiske former for bistand, herunder teknikker til fødselskontrol, til udviklingslandene. *
Igen taler man om moralsk pligt til at hjælpe de svage - tanken er smuk, men totalt absurd på baggrund af evolutionens hovedprincip: De bedst egnede overlever og ud fra tanken om, at vi er opstået ud af kaos ved tilfældighedernes tilfældigheder. Der er en særdeles mangel på logisk konsekvens i den humanistiske tænkning.
Verdens fattigdom må ophøre. Således børn man på verdensomspændende plan reducere ekstreme forskelle i formue, indkomst og økonomisk vækst. *
Her har vi igen et eksempel på symptom-behandling. Verdens fattigdom er ikke nogen årsag, men det er et symptom, som skyldes syndefaldet. Inden dette var der ikke noget med at tjene sit brød i sit ansigts sved. Varetagelse af Edens Have var et spændende, varieret og vidunderligt arbejde. Maden var selvskreven og indenfor rækkevidde. Det er ikke verdens fattigdom, der er problemet, men synden. Synden er årsag til at den elendighed, der findes i verden. Den er årsag til fattigdom, nød, sygdom og død. Det er her det afgørende slag skal stå. Men humanisternes løsningsplan overser let og elegant årsagen og sætter lapper på alle hullerne i stedet. Det giver en midlertidig pæn løsning. Men, hvis man sætter nye lapper på et stykke brugt tøj, så kan de ikke give sig på samme måde og resultatet bliver, at der rives hul i tøjet langs syningerne fra lapperne, så hullerne bliver meget større.
16. Teknologien er en livsvigtig nøgle til menneskeligt fremskridt og udvikling. Vi tager afstand fra enhver form for besværgelser, som ukritisk fordømmer al teknologi og videnskab, samt opfordringer til ikke yderligere at anvende videnskabelige fremskridt til menneskehedens gode. *
Teknologiens udvikling har medført mange goder - men godt nok også mange onde. Den forleder desværre også mange godtroende mennesker til at antage, at der også foregår en tilsvarende parallel "åndelig" eller "psykisk" udvikling i menneskeheden. Det er en udbredt illusion, at menneskeheden har "udviklet" sig fra tidligere primitive "abemennesker" til det "høje" kulturelle stade, den har opnået i dag. Sandheden er den, at der åndeligt og socialt snarere er sket en degenerering end en positiv udvikling. De mennesker, der lever i vor tid er fysisk set ikke forskellige fra de første mennesker. Følelsesmæssigt set er de ikke mere udviklede - snarere mere indviklede. Intelligensmæssigt er de heller ikke mere udviklede. Den eneste virkelige forskel er adgangen til mere viden og bedre redskaber. Det sætter os i stand til effektivt at fremstille de forskellige hjælpemidler, som vi benytter os af og som kan benyttes til både godt og ondt. Galilei og mange andre videnskabsmænd for to til tre tusinde år siden havde tegningerne til helikoptere og mange andre ting. Det eneste de manglede var de fornødne værktøjer, teknologien og produktionsapparatet til at realisere deres opfindelser.
Vi gør indsigelser mod enhver tendens til at censurere videnskabelig grundforskning på baggrund af moralske, politiske eller sociale motiver. *
I punkt 15 tales der om moralsk pligt, idet moralen skal være målestokken for, hvad vi bør gøre, men når det gælder "videnskabens" frie udfoldelse, så gælder der pludselig hverken moralske, politiske eller sociale motiver. Vi står her overfor det gamle fænomen, at frænde er frænde værst. Det hvidkitlede bureaukrat-præsteskab har simpelthen overtaget det sortklædtes rolle.
Den humanistiske kirke er på utroligt mange måder en tro kopi af det selv samme system, som det med fanatisk afsky forkaster og tramper på. Videnskaben er her Gud, og det er kætteri at sætte spørgsmålstegn ved de dogmer, som den fremsætter. Præsterne ved denne kult er hævet over almindelige dødeliges moralske, politiske og sociale regler. Der må ikke en gang forefindes blot tendenser til at ville være kritisk overfor videnskabelig grundforskning. Det minder uhyggeligt meget om andre religioners påstande om, at deres pave eller profet er ufejlbarlig, og at enhver kritik af vedkommende svarer til at spotte gud selv. Efter at have givet den videnskabelige grundforskning carte blanche til at gøre hvad som helst, idet den er ophævet over enhver form for censur på baggrund af moralske, politiske eller sociale motiver, modsiger man nu sig selv, fordi man måske aner konsekvensen af det ubarmhjertige teknokrati, der kan opstå på baggrund af en sådan erklæring.
Teknologien må imidlertid omhyggeligt vurderes ud fra konsekvenserne af dens anvendelse; skadelige og ødelæggende forandringer bør undgås. Vi bliver specielt oprørte, når teknologi eller bureaukrati styrer, manipulerer elle modificerer mennesker uden deres samtykke. Det at en ting er teknisk muligt er ikke ensbetydende med, at det er socialt eller kulturelt ønskeligt. *
Belært af erfaringerne fra andre religioner søger den idealistiske humanist at hindre magtmisbrug og misbrug af teknikken. Det er dog lidt vanskeligt at fastholde, når man i det foregående afsnit har ophøjet videnskabens hellige herlighed over lov, ret og moral. Humanismen er en endda ringe kopi af det katolske magtsystem, når det udarter værst. Pavens ufejlbarlighed er blot erstattet af "videnskabens" ufejlbarlighed. Det kan i øvrigt være meget vanskeligt at vurdere teknologien ud fra konsekvenserne af dens anvendelse. I de fleste tilfælde fremtræder konsekvenserne først adskillige mange år efter, at det teknologiske "fremskridt" er taget i udstrakt anvendelse. Derfor er det en ret tåbelig vurdering at anvende som målestok for vurdering. I øvrigt er teknologi og bureaukrati for længst løbet af med sejren i de humanistiske samfund. Folk med visdom og vision kan sagtens se, hvor alle de fagre ord og idealer fører hen. Hvis ikke, kan man blot læse drejebogen til de sidste tiders begivenheder.
17. Vi må udvide kommunikationen og bevægeligheden på tværs af grænserne. Rejse-restriktioner må ophøre. Verden må være åben for forskellige politiske, ideologiske og moralske synspunkter og udvikle et verdensomspændende system af TV og radio til information og uddannelse. Vi efterlyser således fuld internationalt samarbejde omkring kultur, videnskab, kunst og teknologi på tværs af ideologiske grænser. Vi må lære at leve åbent sammen, hvis vi ikke skal gå til grunde sammen.
De regler, som opstilles i afsnit 17 og flere andre steder, ville være fremragende som retningslinier for de forskellige kristne tros-samfund. Vi kan betragte de forskellige kristne tros-retninger som forskellige folkeslag, som ikke ønsker at samarbejde, fordi de hver især lider af national "parti"-stolthed. Vi må udvide kommunikationen og bevægeligheden "nationerne" imellem! De forskellige afsnøringer af Kristi legeme oplever en indavl, som kun kan frembring genetisk defekte medlemmer. Den overskridelse af de menneskeskabte grænser, som humanisterne anbefaler verdenssamfundet, må vi i allerhøjeste grad anbefale de helliges samfund.
Om disse gælder i sandhed den sidste sætning. Vi må lære at leve åbent sammen, hvis vi ikke skal gå til grunde sammen.
Humanismen stræber efter og lover os et grænseløst samfund, hvor alle arbejder sammen i lykkelig hengivelse kulturelle spørgsmål. Den hverken kan eller vil tolerere, at visse grænser kan være sat som sikkerheds-foranstaltninger. Når alle disse ønsker endelig bliver opfyldt, vil det blive taget til indtægt af de forkerte kræfter. Alle, der har læst drejebogen til de sidste tiders begivenheder ved, at den, som vil samle hele verden i en forgæves anstrengelse for at kaste Guds lænker og begrænsninger af menneskeheden, er ingen anden end den store antikrist.